DTF tilkendegiver, som respons på at JTU Formand Pia Vedel Ankersen trækker sig til JTU generalforsamlingen den 15. marts 2018, at der nu er mulighed for at DTF kan udvikle tennis.
Læs DTF's svar på Pia Vedel Ankersen begrundelse for tilbagetrækning HER. Pia Vedel's begrundelse for tilbagetrækning kan læses HER. Det glæder naturligvis JTU og JTU's formand, at DTF ser sig i stand til at løfte ansvaret omkring udviklingen af dansk og jysk tennis. Specielt er det glædeligt, at DTF mener sig i stand til at implementere Bevæg dig for Livet visionen med et intensiveret samarbejde mellem DGI og DTF. Det er der hårdt brug for i Jylland.
Pia Vedel har naturligvis en anden opfattelse, men hun glæder sig meget over at problemerne med udvikling af tennis kan løses ved at hun trækker sig tilbage. I hendes perspektiv er det mindre væsentligt, at hun ikke fortsat er en del af DTF, når blot der kommer løsninger fremadrettet. Det er jo reelt set muligt, at DTF har ret i, at problemet har været Pia Vedel, de tre afskedigede DTF medarbejdere og den tidligere jyske kasserer, som blev stemt ud på fuldmagter. Dette er et empirisk spørgsmål, og i tilfælde af at DTF har ret, går dansk og jysk tennis en lys fremtid i møde. Lad os alle håbe at DTF har ret og at Pia Vedel tager fejl.
Pia Vedels holdninger kan omkring DGI og DTF/DIF kan læses i Aarhus Stiftstidende af 18.2.2018 HER