Tennis i Danmark (TiD) Tour er en række stævner for dig, der er ny eller lettere øvet med tennisketcheren og gerne vil prøve dig af i kampe mod andre, der er på samme niveau.
Det henvender sig dermed til juniorer, der ikke tidligere har spillet kamp.
Det primære fokus til TiD Tour er at skabe jævnbyrdige kampe for alle deltagere, så oplevelsen bliver super god! Der spilles udelukkende med play & Stay bolde (rød, orange eller grøn)
Stævnerne varer omkring 3 timer. Alle kampe spilles på tid, 12 minutter pr. kamp. Der spilles både singler og doubler.
Der tælles fortløbende point 1, 2, 3, 4 osv. indtil tiden er gået. Når tiden stopper, stopper spillet på alle baner. Er stillingen lige, f.eks. 10-10, spilles en afgørende bold.
Der spilles i kønsneutrale rækker, så piger og drenge kan møde hinanden.
Læs endnu mere om konceptet HER
Her på siden kan i se hvilke stævner i 2024 der er planlagt i Jylland:
- Lørdag d. 14/12 for 9-13 år, der spiller med grøn bold i Randers. Tilmelding kan findes HER
- Lørdag d. 22/3 for spillere der spiller med orange eller grøn bold i Kolding. Tilmelding kan findes HER
For at tilmelde sig kræver det en profil i Tournament Software. Det er ganske gratis og tager kun ganske få minutter at oprette. Manual til oprettelse af brugerprofil findes HER
Klub interesseret i at afholde et stævne.
Er man som klub interesseret i at afholde et TiD Tour stævne, så kontakt DTF, Bo Andersen