Kære jyske tennisklub
I lighed med de foregående år, vil vi gerne bede om jeres aktive deltagelse i forbindelse med kåringen af Årets tennisklub i Jylland.
For at vi kan danne os et bredt vurderingsgrundlag, vil vi bede jer indstille jeres klub, hvis I mener I opfylder et eller flere kriterier til at kunne vinde prisen.
Kriterierne kan findes HER.
Eller det kan være, at man har et indgående kendskab til en anden jysk klub, som man synes fortjener en nominering.
Alt vi beder om er en skriftlig motivering fra jer på højst 1 A4 side, som tager afsæt i kriterierne.
Hvis I er i tvivl, om I nu også er kvalificerede, så skriv alligevel - det er meget værd at få et indblik i jer medlemsklubbers idéer. Disse vil måske kunne inspirere andre klubber, så vi sammen kan løfte vore jyske tennisfællesskaber yderligere - og dermed sporten generelt.
Vær desuden opmærksom på de øvrige JTU-priser (Kan findes HER), som man også er velkommen til at indstille kandidater til. Send en motivering på ca. ½ side.
Alle vindere kåres på JTU's generalforsamling i Randers den 7. marts.
Deadline for indsendelse af motivering i forbindelse med alle priser er søndag den 12. februar 2023 på mail
Er der spørgsmål til proceduren eller lignende, bedes man kontakte vores konsulent, Camilla Petersen på samme mail eller telefonisk på 22 85 99 92.
Mange venlige hilsener
David Servé
formand JTU