Så er der ikke længe til at JTU og HOG Tennis er værter for DTF Skumtennismesterskab 2023, som afvikles i den kommende weekend i Hinnerup.
Her dyster de bedste og stærkeste spillere fra Sjælland, Fyn og Jylland om at vinde pokalen i deres årgang. Det er både junior, senior og veteraner som spiller med. Der er i alt 108 spillere med, hvor de 53 spillere repræsenterer Jylland.
Spilleprogrammet kan findes i Tournament software HER
Vi ønsker alle spillerne held og lykke og man er selvfølgelig meget velkommen til at komme ned og heppe på de jyske spillere.