DM Slutspil for hold er afsluttet - og en del metal er landet i det jyske! FLOT!

Juniorer:
U14 drenge - Skovbakken - GULD!
U14 piger - Skovbakken - Sølv
U18 drenge - Skovbakken - Bronze

Seniorer:
Herrer - Århus 1900 - Bronze

Veteraner:
40 rækken - Randers - Sølv
50 rækken - Risskov - Bronze
60 rækken - Risskov - Sølv

Et stort tillykke til alle holdene/klubberne!

På billedet her ses U14 Drenge guldholdet fra Skovbakken.

Billeder af holdene kan ses her i JTU´s galleri.




JTU Holdturnering - slutspil afviklet for juniorer.

Søndag den 4. september blev der fundet nye jyske mestre for hold i JTU´s Juniorholdturnering.

Et stort tillykke til:

U10 region:
Piger Randers
Drenge Skovbakken

U12 region:
Piger Sønderborg
Drenge Hjørring

U12 Jyllandserie:
Piger Skovbakken
Drenge Aarhus 1900

U14 region:
Piger Viborg
Drenge Aars

U14 Jyllandserie:
Piger Skovbakken
Drenge Skovbakken

U16 region:
Drenge Hjørring

U16 Jyllandserie:
Drenge Kolding

På billedet ses de glade vindere af U10 drengerækken fra Skovbakken - sammen med JTU repræsentant fra holdturneringsudvalget, Johannes Park Skak. 

Endnu engang et stort tillykke til alle de nye jyske mestre for hold! 




Et stort tillykke til Peder Helmuth Hansen, formand for Sønderborg Tennisklub, der i foråret fik hele 3 priser.

Årets Leder i DTF
Årets Ildsjæl i Sønderborg
Årets Lederpris i JTU 

Peder var forhindret i at komme til JTU's generalforsamling i marts - prisen blev formelt overrakt søndag den 28.august, hvor klubben samtidigt indviede nyt gulv og LED-lys i hallen, krydret med opvisningskamp.

Konsulent Lars Elkjær motiverede prisen med følgende ord:
"JTU´s Lederpris - Jens Leths Lederpris - Peder Helmuth Hansen, Sønderborg:

Egentlig blev denne pris tildelt Peder tilbage på JTU´s Generalforsamling i marts måned. Peder var forhindret fordi Sønderborg Tennisklub og Peder personligt var indstillet til flere priser i regi af Sønderborg Kommune. Så derfor har vi ventet til en passende lejlighed, hvor vi formelt kunne overrække prisen og ikke mindst markere det med anerkendende klapsalver.

Dét som vi fortalte på vores generalforsamling tilbage i marts måned, som altså var motivationen for tildeling af den flotte pris, det har naturligvis ikke ændret sig siden. Naturligvis kan man sige! For det er netop det som blandt andet er en af Peders kvaliteter - han er vedholdende, han er pålidelig, han er en garant for redelighed, han har overblik, han har humør, han går altid efter bolden og aldrig efter manden, han står fast på sine egne og gode værdier - en ildsjæl med format, en ildsjæl der fortjent skal have anerkendelse! En mand som Sønderborg Tennisklub kan regne med!

I marts måned var motivationen for JTU´s generalforsamling følgende:
Peder har som formand for Sønderborg Tennisklub ydet en stor indsats for at genrejse klubben - såvel hvad angår aktiviteter, medlemmer, frivillige, faciliteter og økonomi. Peder har i den grad udvist ansvarlig ledelse med et godt blik for anerkendelse af frivillige ledere og ildsjæle, en god dialog med klubbens trænere og medlemmer. Med andre ord - et godt blik for "den hele klub". En klub i vækst - målt på sponsorer, medlemmer, aktiviteter og økonomi!

Peder blev formand i klubben i 2012 og har siddet i bestyrelsen af flere omgange tidligere. Peder var ankermand i ansøgningen bag en ansøgning om at blive Årets Tennisklub i 2009, hvilket DTF kvitterede for med tildelingen af denne flotte hæder. På ganske få år - altså siden 2012 - har Peder været i spidsen for en genrejsning af Sønderborg Tennisklub, såvel sportsligt, socialt som økonomisk! Et eksempel til efterfølgelse for andre!

Fra JTU´s Generalforsamling lød der i marts klapsalver som kunne høres helt til Sønderborg - og der skal formelt også nu lyde et stort tillykke til Peder med JTU´s Lederpris 2016.

På vegne af JTU - et stort tillykke til Peder med JTU´s Lederpris 2016!"





Lørdag den 27. august blev Aalborg Østre Tennisklub samt Hans Jørgen Amstrup og Poul Erik Jensen hædret ved klubbens jubilæum. DTF klubudviklingsansvarlig/JTU konsulent Lars Elkjær, overrakte JTU Fortjenstnål samt flotte ord til såvel klub, Hans Jørgen og Poul Erik.


"Kære Aalborg Østre Tennisklub - først og fremmest et stort tillykke med de 125 år! På vegne af Dansk Tennis Forbund og Jyllands Tennis Union ønsker jeg jer al mulig held og lykke med tennisklubben fremadrettet - men det er nu ikke for at gratulere tennisklubben, at jeg har taget ordet.

Sommedarbejder i Dansk Tennis Forbund og Jyllands Tennis Union er jeg privilegeret. Igennem 10 år har jeg haft fornøjelsen af at være ude blandt en lang række klubber og mødt en masse mennesker som også har tennis som deres passion. Det er en fornøjelse - og vitalt for klubbernes funktion og klubliv, at omdrejningspunktet er gode ledere, ildsjæle af den allerbedste slags. Dermed er det også en fornøjelse at kunne hædre ildsjæle i dag i forbindelse med Aalborg Østres jubilæum!

Hans Jørgen Amstrup, Kasserer Aalborg Østre Tennisklub

Hans Jørgen har i en lang årrække været et stort aktiv for AøT på den ledelsesmæssige side.

Hans Jørgens hovedinteresse har ligget på det turneringsmæssige og har med fast og kyndig hånd taget sig af klubbens administration af turneringsholdene og enhver, som sidder med den opgave ved, at det ikke altid er den letteste opgave og måske er det en medvirkende årsag til hårfarven ;)

Hans Jørgen har selv været et aktiv på banen og mangen en tennisspiller har måtte kæmpe mod de krøllede bolde og Hans Jørgens engagement har også været stort på banen.

Hans Jørgen varetager i dag klubbens økonomi og medlemsadministration og det gør med han med stor ildhu og meget omhyggeligt.

Hans Jørgen er inden for de seneste år også blevet et aktiv for JTU gennem hans virke i JTU´s holdturneringsudvalg, som varetager alt omkring holdturnering i Jylland.

 

Poul Erik Jensen, Formand Aalborg Østre Tennisklub

Poul Erik har været en del af det ledelsesmæssige i AøT siden slutningen af 80'erne, hvor han startede i klubbens ungdomsudvalg.

Det var naturligt for Poul Erik at tage del i klubbens ungdomsarbejde, da han havde to børn, Henrik og Kathrine, som begge havde stor interesse for tennis spillet. Ingen tvivl om, at de begge fik interessen og arvet talentet fra deres forældre.

Poul Erik overtog i 1991 formandshvervet efter Gunnar Fantoft, og kan fejre 25 års jubilæum som formand for klubben og har gennem mere end et kvart århundrede været med omkring klubbens udvikling og ledelse.

Klubben har gennemgået en spændende udvikling såvel sportsligt som på anlægssiden under Poul Erik ledelse.

AøT har tidligere i mange år levet en tilværelse i skyggen af en anden klub i Aalborg, hvilket ikke længere er tilfældet. AøT overhalede på det sportslige ATK og indtog førerpositionen i den nordjyske tennis og bankede en overgang på til den bedste række.

Gennem årene har klubben fået renoveret omklædningsrum, der er blevet bygget ovenpå klubhuset med et dejligt stort fællesrum med bordtennis, tv og opstrengningsmaskine.

Klubbenslysanlæg er også blevet udskiftet inden for de senere år og er med til at forlænge antallet af spilletimer væsentligt.

Poul Erik selv er en habil spiller, som der igennem årene er mangen en ungersvend, som har måtte give fortabt mod. Hans tålmodige spillestil og ind i mellem næsten ufejlbarlige spil sætter enhver tennisspillers tålmodighed på prøve.

Poul Erik går heller ikke af vejen for at give en hånd med når en linje driller eller som her til jubilæet, hvor slåmuren skulle repareres. Men der er vel heller ikke megen forskel på at reparere en tand og en slåmur J


Med disse ord tildeles såvel Hans Jørgen som Poul Erik JTU´s Fortjenstnål. Nålen er ikke ret stor, derfor suppleres den med en vingave - men æren og hæderen er til gengæld stor og velfortjent, hvilket jeg håber at jeres klapsalver vil afspejle.

 
Så med disse ord - et stort tillykke til Aalborg Østre Tennisklub, Hans Jørgen samt Poul Erik!

Så synes jeg at vi skal slutte af med et "leve" for klubbens og dens dedikerede ildsjæle. Lad os sige 3 korte og et afsluttende langt!

Aalborg Østre Tennisklub, Hans Jørgen og Poul Erik - de længe leve!!!"


Se samtlige modtagere af hædersbevisninger i JTU-regi her.



Officiel meddelelse!

René Lynge har desværre meddelt, at han fratræder som formand for JTU med øjeblikkelig virkning.

Årsagen er, at der har været samarbejdsvanskeligheder efter den store udskiftning i bestyrelsen, som skete på generalforsamlingen, den 8. marts 2016.

Vi forsøger nu at løse dem ad mindelig vej, og hvis det ikke lykkes, vil vi indkalde til en ekstraordinær generalforsamling hurtigst muligt, da der er et flertal i bestyrelsen for en sådan.

På generalforsamlingen skal situationen i JTU drøftes, og der skal vælges en ny formand for JTU. Afhængig af forløbet af generalforsamlingen, kan der eventuelt blive tale om valg af et eller flere bestyrelsesmedlemmer.


Med venlig hilsen

Ann Hansen
Konstitueret formand, Jyllands Tennis Union



Et par oplagte muligheder - til lidt forskellige målgrupper.


HEAD - The Next Novak:

Spændende kampagne fra HEAD, hvor der er mulighed for at vinde privat træningssession med Djoko!
Se mere her på HEAD´s facebook side!
Se mere her på HEAD´s hjemmeside!


Qtennis - seminar, netværk og tennis:

Seminar for kvindelige tennisildsjæle fra hele Danmark. Seminar afholdes i Silkeborg den 20.-21. august.
Se mere på Qtennis facebook side her!
Se mere om seminar her!


DM for veteraner i HEI fra den 31. juli:

I den kommende uge (fra den 31. juli til 6. august) afvikles der DM for veteraner i HEI.
Kig forbi, se noget god tennis, få en hyggelig snak med "gamle tennisvenner" og få en dejlig frokost på HEI´s hyggelige anlæg. Se mere her på DTV´s hjemmeside!


God fornøjelse - både på og udenfor banen!