Tilmelding til juniorholdturneringsstævner er åben for indendørssæsonen 2021/2022
Sommersæsonen lakker mod ende. Vintersæsonen nærmer sig og for mange klubber betyder det at tennisspillet drosler lidt ned, men der er stadig muligheder for at spille tennis indendørs for juniorerne.
 
JTU udbyder fra den kommende indendørssæson 2021/2022 holdturneringsstævner for juniorerne, som kommer til at foregå over en dag, i stedet for hele indendørssæsonen.
OBS! For at deltage i denne holdturnering kræver det at klubben er medlem af både JTU/FTU og DGI.
 
Et stævne vil bestå af 3-5 hold, hvor hvert hold består af minimum 2 spillere. Et hold spiller to singler og en double mod hvert hold, i forkortede kampe. Til stævnet vil der også være fokus på det sociale aspekt, hvor spillerne kan lære hinanden at kende på kryds og tværs.
Alle kan være med - Man behøver ikke licens for at være med og der er rækker for spillere på alle niveauer.
Så tag din makker under armen og tilmeld jer. Det er både sjovt og udfordrende at spille mod andre tennisspillere for andre klubber.
 
Indbydelse og tilmelding kan findes på JTU's hjemmeside - HER
 
OBS: I indendørssæsonen er der meget begrænsede faciliteter. Det betyder at JTU er meget afhængige af de klubber som tilmelder hold som samtidig har rådighed over indendørsbaner, da holdturneringen ellers ikke ville kunne køre. Det er derfor blevet besluttet, at hvis en klub med indendørs faciliteter melder et hold til, er det et krav at klubben lægger baner til et stævne.
Antal tilmeldte hold Antal stævner
1-4 hold 1 stævne
5-8 hold 2 stævner
9-12 hold 3 stævner 

JTU giver endvidere et tilskud på 1500,- pr. stævne, ved minimum to baner og som er uafhængig af antallet af timer stævnet vare.  

Tilmeldingsfristen er den 13. oktober 2021.

Ser frem til at modtage jeres tilmeldinger, så vi kan få skudt indendørssæsonen rigtig i gang

TILMELDING TIL JYSK TENNISMESTERSKAB I SKUMTENNIS 2021 ER ÅBEN 
Grundet restriktionerne i forhold til Covid-19 var JTU i marts måned nødsaget til at udskyde JM i skumtennis til d. 31. oktober. Dette betyder at tiden til JM i skumtennis 2021 for junior, senior og veteraner nærmer sig med hastige skridt og tilmeldingen er netop åbent.
JM løber dermed af stablen den 31. oktober 2021 i Silkeborg Gymnasium.
Indbydelse kan ses i nedenstående opslag eller findes på JTU's hjemmeside under spiller. 
Så kom frisk og vær med til at få en sjov, hyggelig og aktiv tennisdag med andre børn og voksne spillere. Skumtennis er sjovt, forbedrer teknikken og giver sved på panden, så på med tennisskoene og kom afsted, så vi i fællesskab kan få en god dag med en masse god tennis. 
ALLE KAN VÆRE MED, uanset alder og niveau. 
Tilmeldingen foregår via Tournament Software. Tilmelding KRÆVER en profil i Tournament Software. Det er ganske gratis og tager kun ganske få minutter at oprette. Manuel kan findes HER
Tilmelding til JM i skumtennis kan findes HER
Tilmeldingsfristen er den 14. oktober 2021 kl 23.59
Attention: Til dette års Jyske Mesterskab vil vinderne samt 2. pladsen af de enkelte årgange fra U10 til veteran kvalificerer sig direkte til Unionernes Skumtennismesterskab 2021, tidligere DTF Skumtennismesterskab, som afholdes i Roskilde. I de rækker hvor der både tilbydes en A- og en B række er det A-rækken som er direkte kvalificerende.
Du kan læse mere om Unionernes Skumtennismesterskab 2021 HER

Finalestævne for juniorholdturneringsstævnerne ude 2021

De sidste stævner i JTU's juniorholdturnering er overstået og puljevinderne i de forskellige årrækker er fundet. 


Den 12. september afholdes der finalestævne i Horsens Tennisklub, hvor vinderholdene for de enkelte puljer skal spille om at vinde det Jyske Mesterskab i juniorholdturneringsstævnerne ude 2021 for de pågældende årrækker.

Spilleprogram og praktiske informationer kan findes HER

Vi ønsker alle spillere held og lykke :)

 

Frivillig ved Davis Cup i Kolding
D. 17-18 september går det løs i Sydbank Arena i Kolding, når Danmark møder Thailand.
Uden frivillige hænder kan det dog ikke lade sig gøre at afholde landskampen. Dansk Tennis Forbund søger derfor efter frivillige, hvor der både er mulighed for at melde sig til store og små opgaver. Alt hjælp værdsættes.
DTF sørger for bespisning, når man er på vagt.
Alle frivillige får udleveret en weekendbillet (ved min. 2 vagter) samt en trøje fra HEAD.
 
For at se hvilke opgaver der søges hjælp til samt tilmelding foregår HER

JTU's generalforsamling 2021

Så blev JTU´s generalforsamling 2021 afholdt. 

JTU's ordinære generalforsamling 2021 blev i går d. 23. august afholdt i Randers Arena. 

David Servé blev genvalgt som formand og Simon Verner blev genvalgt som bestyrelsesmedlem. En stor tak for indsatsen skal lyde til Erik Jan Pedersen og Louise Åstrøm for deres arbejde i bestyrelsen.

Endnu engang tillykke til:
Stavtrup Tennisklub, som blev kåret til årets tennisklub

ØBG Silkeborg som fik Lauritzen/Sonnichsen Prisen 2020,

Jens Herborg, Sønderborg og Henning Pedersen, Ribe som fik JTU´s Fortjenstnål.

Frits Rasmussen, Ribe fik prisen for årets ildsjæl af DTF 2020

Tak til alle der mødte op og engagerer sig for JTU. Tilsidst en stor tak til HEAD, Coolsport for sponsorsamarbejdet.

Billeder for generalforsamlingen kan findes - HER

Referatet for generalforsamlingen bliver lagt på hjemmesiden i løbet af næste uge. 

Kære jyske tennisfolk
Der er nu kun en uge til vores generalforsamling, og der er stadig plads til flere end jer, der allerede har givet tilsagn.
Så vi opfordrer hermed de sidste til at melde sig til, så I kan høre om alle de spændende tiltag, vi har gang i - og samtidig have muligheden for at bidrage til en fortsat aktiv union - til glæde og gavn for gode fælles aktiviteter i hele Jylland
Tid: Mandag den 23.08. kl. 18.50
Sted: Arena Randers, Fyensgade 1, 8900 Randers
Tilmelding: Deadline udvides til på torsdag den 19.08. kl. 12 - på mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Indkaldelse til JTU Generalforsamling den 23.8.2021

Hermed indkaldes til JTU Generalforsamling 2021 den 23. august 2021. 

Generalforsamlingen i JTU 2021 afholdes i Arena Randers Fyensgade 1, 8900 Randers C. Der er spisning fra kl. 18. Generalforsamlingen begynder kl. 19. Der er indskrivning til Generalforsamlingen fra kl. 18.50.

Tilmelding til generalforsamlingen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - Husk at noter om I deltager i bespisning eller kun generalforsamlingen.

Indkaldelse med dagsorden kan findes HER

Beretningen for 2020 og årsrapporten kan findes HER 

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest to uger før generalforsamlingens afholdelse. Er der indkommet forslag, fremsendes disse til medlemmerne senest en uge før generalforsamlingen.

I JTU bestyrelse håber vi at se mange til generalforsamlingen. 

Den endelige dagsorden i tilfælde af ændringer sendes ud senest en uge før generalforsamlingen.

Vel mødt og god sommer. 

Bedste hilsner på vegne af

Jyllands Tennis Unions bestyrelse

Årets Tennisklub 2021
JTU-formand, David Servé, var forbi Stavtrup IF Tennis torsdag den 24.06. til et lille intimt indbudt arrangement med klubbens formand John Voss Hansen og kasserer Ole Boelsgaard for at overrække dem beviset på, at de vandt titlen som Årets Tennisklub 2020.

State Cup - Nu er det nu

Vi har brug for jeres hjælp tennisdanmark: Der er nu på søndag og kommende weekender pre-kval for alle danskere til ITF 15.000 USD turneringen i Vejle. Pre-kval'en, som også hedder State Cup, spilles i Vejle, Vester Skerninge, Sønderborg og Hjørring. Vi håber, at I har lyst til at bakke op om ITF i Danmark og tilmelder jer pre-kval'en. Det betyder SÅ for at kunne holde ITF igen de kommende år! Håber I vil opfordre flest mulige til at deltage. Link til tilmelding findes HER

Eller der kan tilmeldes til Johannes Park Skak 22762459