Lørdag den 27. august blev Aalborg Østre Tennisklub samt Hans Jørgen Amstrup og Poul Erik Jensen hædret ved klubbens jubilæum. DTF klubudviklingsansvarlig/JTU konsulent Lars Elkjær, overrakte JTU Fortjenstnål samt flotte ord til såvel klub, Hans Jørgen og Poul Erik.
"Kære Aalborg Østre Tennisklub - først og fremmest et stort tillykke med de 125 år! På vegne af Dansk Tennis Forbund og Jyllands Tennis Union ønsker jeg jer al mulig held og lykke med tennisklubben fremadrettet - men det er nu ikke for at gratulere tennisklubben, at jeg har taget ordet.
Sommedarbejder i Dansk Tennis Forbund og Jyllands Tennis Union er jeg privilegeret. Igennem 10 år har jeg haft fornøjelsen af at være ude blandt en lang række klubber og mødt en masse mennesker som også har tennis som deres passion. Det er en fornøjelse - og vitalt for klubbernes funktion og klubliv, at omdrejningspunktet er gode ledere, ildsjæle af den allerbedste slags. Dermed er det også en fornøjelse at kunne hædre ildsjæle i dag i forbindelse med Aalborg Østres jubilæum!
Hans Jørgen Amstrup, Kasserer Aalborg Østre Tennisklub
Hans Jørgen har i en lang årrække været et stort aktiv for AøT på den ledelsesmæssige side.
Hans Jørgens hovedinteresse har ligget på det turneringsmæssige og har med fast og kyndig hånd taget sig af klubbens administration af turneringsholdene og enhver, som sidder med den opgave ved, at det ikke altid er den letteste opgave og måske er det en medvirkende årsag til hårfarven ;)
Hans Jørgen har selv været et aktiv på banen og mangen en tennisspiller har måtte kæmpe mod de krøllede bolde og Hans Jørgens engagement har også været stort på banen.
Hans Jørgen varetager i dag klubbens økonomi og medlemsadministration og det gør med han med stor ildhu og meget omhyggeligt.
Hans Jørgen er inden for de seneste år også blevet et aktiv for JTU gennem hans virke i JTU´s holdturneringsudvalg, som varetager alt omkring holdturnering i Jylland.
Poul Erik Jensen, Formand Aalborg Østre Tennisklub
Poul Erik har været en del af det ledelsesmæssige i AøT siden slutningen af 80'erne, hvor han startede i klubbens ungdomsudvalg.
Det var naturligt for Poul Erik at tage del i klubbens ungdomsarbejde, da han havde to børn, Henrik og Kathrine, som begge havde stor interesse for tennis spillet. Ingen tvivl om, at de begge fik interessen og arvet talentet fra deres forældre.
Poul Erik overtog i 1991 formandshvervet efter Gunnar Fantoft, og kan fejre 25 års jubilæum som formand for klubben og har gennem mere end et kvart århundrede været med omkring klubbens udvikling og ledelse.
Klubben har gennemgået en spændende udvikling såvel sportsligt som på anlægssiden under Poul Erik ledelse.
AøT har tidligere i mange år levet en tilværelse i skyggen af en anden klub i Aalborg, hvilket ikke længere er tilfældet. AøT overhalede på det sportslige ATK og indtog førerpositionen i den nordjyske tennis og bankede en overgang på til den bedste række.
Gennem årene har klubben fået renoveret omklædningsrum, der er blevet bygget ovenpå klubhuset med et dejligt stort fællesrum med bordtennis, tv og opstrengningsmaskine.
Klubbenslysanlæg er også blevet udskiftet inden for de senere år og er med til at forlænge antallet af spilletimer væsentligt.
Poul Erik selv er en habil spiller, som der igennem årene er mangen en ungersvend, som har måtte give fortabt mod. Hans tålmodige spillestil og ind i mellem næsten ufejlbarlige spil sætter enhver tennisspillers tålmodighed på prøve.
Poul Erik går heller ikke af vejen for at give en hånd med når en linje driller eller som her til jubilæet, hvor slåmuren skulle repareres. Men der er vel heller ikke megen forskel på at reparere en tand og en slåmur J
Med disse ord tildeles såvel Hans Jørgen som Poul Erik JTU´s Fortjenstnål. Nålen er ikke ret stor, derfor suppleres den med en vingave - men æren og hæderen er til gengæld stor og velfortjent, hvilket jeg håber at jeres klapsalver vil afspejle.
Så med disse ord - et stort tillykke til Aalborg Østre Tennisklub, Hans Jørgen samt Poul Erik!
Så synes jeg at vi skal slutte af med et "leve" for klubbens og dens dedikerede ildsjæle. Lad os sige 3 korte og et afsluttende langt!
Aalborg Østre Tennisklub, Hans Jørgen og Poul Erik - de længe leve!!!"
Se samtlige modtagere af hædersbevisninger i JTU-regi her.