Lørdag den 27. august blev Aalborg Østre Tennisklub samt Hans Jørgen Amstrup og Poul Erik Jensen hædret ved klubbens jubilæum. DTF klubudviklingsansvarlig/JTU konsulent Lars Elkjær, overrakte JTU Fortjenstnål samt flotte ord til såvel klub, Hans Jørgen og Poul Erik.


"Kære Aalborg Østre Tennisklub - først og fremmest et stort tillykke med de 125 år! På vegne af Dansk Tennis Forbund og Jyllands Tennis Union ønsker jeg jer al mulig held og lykke med tennisklubben fremadrettet - men det er nu ikke for at gratulere tennisklubben, at jeg har taget ordet.

Sommedarbejder i Dansk Tennis Forbund og Jyllands Tennis Union er jeg privilegeret. Igennem 10 år har jeg haft fornøjelsen af at være ude blandt en lang række klubber og mødt en masse mennesker som også har tennis som deres passion. Det er en fornøjelse - og vitalt for klubbernes funktion og klubliv, at omdrejningspunktet er gode ledere, ildsjæle af den allerbedste slags. Dermed er det også en fornøjelse at kunne hædre ildsjæle i dag i forbindelse med Aalborg Østres jubilæum!

Hans Jørgen Amstrup, Kasserer Aalborg Østre Tennisklub

Hans Jørgen har i en lang årrække været et stort aktiv for AøT på den ledelsesmæssige side.

Hans Jørgens hovedinteresse har ligget på det turneringsmæssige og har med fast og kyndig hånd taget sig af klubbens administration af turneringsholdene og enhver, som sidder med den opgave ved, at det ikke altid er den letteste opgave og måske er det en medvirkende årsag til hårfarven ;)

Hans Jørgen har selv været et aktiv på banen og mangen en tennisspiller har måtte kæmpe mod de krøllede bolde og Hans Jørgens engagement har også været stort på banen.

Hans Jørgen varetager i dag klubbens økonomi og medlemsadministration og det gør med han med stor ildhu og meget omhyggeligt.

Hans Jørgen er inden for de seneste år også blevet et aktiv for JTU gennem hans virke i JTU´s holdturneringsudvalg, som varetager alt omkring holdturnering i Jylland.

 

Poul Erik Jensen, Formand Aalborg Østre Tennisklub

Poul Erik har været en del af det ledelsesmæssige i AøT siden slutningen af 80'erne, hvor han startede i klubbens ungdomsudvalg.

Det var naturligt for Poul Erik at tage del i klubbens ungdomsarbejde, da han havde to børn, Henrik og Kathrine, som begge havde stor interesse for tennis spillet. Ingen tvivl om, at de begge fik interessen og arvet talentet fra deres forældre.

Poul Erik overtog i 1991 formandshvervet efter Gunnar Fantoft, og kan fejre 25 års jubilæum som formand for klubben og har gennem mere end et kvart århundrede været med omkring klubbens udvikling og ledelse.

Klubben har gennemgået en spændende udvikling såvel sportsligt som på anlægssiden under Poul Erik ledelse.

AøT har tidligere i mange år levet en tilværelse i skyggen af en anden klub i Aalborg, hvilket ikke længere er tilfældet. AøT overhalede på det sportslige ATK og indtog førerpositionen i den nordjyske tennis og bankede en overgang på til den bedste række.

Gennem årene har klubben fået renoveret omklædningsrum, der er blevet bygget ovenpå klubhuset med et dejligt stort fællesrum med bordtennis, tv og opstrengningsmaskine.

Klubbenslysanlæg er også blevet udskiftet inden for de senere år og er med til at forlænge antallet af spilletimer væsentligt.

Poul Erik selv er en habil spiller, som der igennem årene er mangen en ungersvend, som har måtte give fortabt mod. Hans tålmodige spillestil og ind i mellem næsten ufejlbarlige spil sætter enhver tennisspillers tålmodighed på prøve.

Poul Erik går heller ikke af vejen for at give en hånd med når en linje driller eller som her til jubilæet, hvor slåmuren skulle repareres. Men der er vel heller ikke megen forskel på at reparere en tand og en slåmur J


Med disse ord tildeles såvel Hans Jørgen som Poul Erik JTU´s Fortjenstnål. Nålen er ikke ret stor, derfor suppleres den med en vingave - men æren og hæderen er til gengæld stor og velfortjent, hvilket jeg håber at jeres klapsalver vil afspejle.

 
Så med disse ord - et stort tillykke til Aalborg Østre Tennisklub, Hans Jørgen samt Poul Erik!

Så synes jeg at vi skal slutte af med et "leve" for klubbens og dens dedikerede ildsjæle. Lad os sige 3 korte og et afsluttende langt!

Aalborg Østre Tennisklub, Hans Jørgen og Poul Erik - de længe leve!!!"


Se samtlige modtagere af hædersbevisninger i JTU-regi her.



Officiel meddelelse!

René Lynge har desværre meddelt, at han fratræder som formand for JTU med øjeblikkelig virkning.

Årsagen er, at der har været samarbejdsvanskeligheder efter den store udskiftning i bestyrelsen, som skete på generalforsamlingen, den 8. marts 2016.

Vi forsøger nu at løse dem ad mindelig vej, og hvis det ikke lykkes, vil vi indkalde til en ekstraordinær generalforsamling hurtigst muligt, da der er et flertal i bestyrelsen for en sådan.

På generalforsamlingen skal situationen i JTU drøftes, og der skal vælges en ny formand for JTU. Afhængig af forløbet af generalforsamlingen, kan der eventuelt blive tale om valg af et eller flere bestyrelsesmedlemmer.


Med venlig hilsen

Ann Hansen
Konstitueret formand, Jyllands Tennis Union



Et par oplagte muligheder - til lidt forskellige målgrupper.


HEAD - The Next Novak:

Spændende kampagne fra HEAD, hvor der er mulighed for at vinde privat træningssession med Djoko!
Se mere her på HEAD´s facebook side!
Se mere her på HEAD´s hjemmeside!


Qtennis - seminar, netværk og tennis:

Seminar for kvindelige tennisildsjæle fra hele Danmark. Seminar afholdes i Silkeborg den 20.-21. august.
Se mere på Qtennis facebook side her!
Se mere om seminar her!


DM for veteraner i HEI fra den 31. juli:

I den kommende uge (fra den 31. juli til 6. august) afvikles der DM for veteraner i HEI.
Kig forbi, se noget god tennis, få en hyggelig snak med "gamle tennisvenner" og få en dejlig frokost på HEI´s hyggelige anlæg. Se mere her på DTV´s hjemmeside!


God fornøjelse - både på og udenfor banen!


UM Udendørs i HIK - medaljer til mange jyske spillere!!

Et kæmpe stort tillykke med en flot indsats og mange medaljer til jyske spillere ved UM Udendørs i HIK.

Nedenfor ses en liste over jyske medaljevindere i respektive rækker - tillykke til jer alle!


Guld:

U12 pigedouble: Johanne C. Svendsen (Skovbakken) (Natacha Schou, Lyngby)
U14 drengedouble: Mikkel Ballisager og Tobias Bo Kudsk (Skovbakken)
U16 pigedouble: Katinka Nielsen og Olivia Gram (Skovbakken)
U18 drengedouble: Patrick Kristensen (Skovbakken), (Kasper Elsvad, KB)
U18 pigedouble: Sidsel Dahl Pehrson (Skovbakken) (Emilie V. Håkansson, HIK)


Sølv:

U18 drengesingle: Patrick Kristensen (Skovbakken)
U16 mixdouble: Olivia Gram, Philip Q. Hyldedal (Skovbakken)


Bronze:

U12 pigesingle: Johanne C. Svendsen (Skovbakken)
U14 drengesingle: Julius Kostopoulos (Skovbakken)
U16 pigesingle: Olivia Gram (Skovbakken)
U16 drengedouble: Mads Tagesen (Skovbakken), Noah S. Holmvang (Århus 1900)
U18 drengedouble: Tobias Lentz (Skovbakken) (Romeo Jivraj, Hvidovre)
U18 mixdouble: Patrick Kristensen (Skovbakken) (Sofie Boers, Lyngby)


Endnu engang et stort tillykke til alle de jyske medaljevindere!
På billedet ses de nye danske mestre i U14 drengedouble - Mikkel og Tobias.



Se mere om UM Udendørs i HIK på facebook her!
Her kan du også se en lang række billeder fra stævnet!


KÆRE KLUBLEDERE I JYSKE TENNISKLUBBER

JTU og DGI har i samarbejde med flere initiativtagere fra jyske tennisklubber lavet Jysk Junior TennisTour (JJTT)

NYT STÆVNETILBUD!
Jysk Junior TennisTour er en nyudviklet serie af stævner, som har til formål at aktivere flere juniorspillere i stævnesammenhæng.
JTU og DGI vil i et samarbejde forsøge at gennemføre en række stævner målrettet bredden i den jyske juniortennis.

MÅLGRUPPE:
Jysk Junior TennisTour (JJTT) henvender sig til alle de juniorspillere, som har spillet et par år og kan de grundlæggende færdigheder og regler, men som ikke er elitespillere. JTU regionsspillere er velkomne!

INDDELING EFTER NIVEAU OG IKKE ALDER:
En afgørende forskel fra nuværende JTU holdturnering og stævner er, at der ikke opdeles efter alder, men efter niveau (boldtype). Der er 3 niveauer: gul, grøn, og orange bold, og det er opdelt i drenge- og pigerækker. Man tilmelder sig i den boldtype, som man er fortrolig med og bliver trænet i, uanset alder, således at kampene bliver så jævnbyrdige som muligt. Man skal være 8 år for at deltage og max 16 år (U16).

DELTAGE OG AFHOLDE STÆVNER I JJTT:
Planen er, at der hvert år fra maj til september udbydes en række stævner inddelt efter boldtype. Man kan deltage i lige så mange stævner, som man har lyst til (indenfor en given boldtype). I september afholdes et finalestævne for de deltagere, der har deltaget i flest stævner på touren, samt de mest vindende deltagere.

2016 er vores opstartsår. En lang række klubber har allerede tilbudt sig som vært for et JJTT stævne. Dette giver håb om, at konceptet fanger an og kan udbygges til næste år. Initiativtagerne er klar over, at det første år skal bruges til at opsamle erfaringer, som kan bruges til at forbedre konceptet til næste år.

Vi håber, at I vil være med til bakke initiativet op og give Jysk Junior Tennis Tour en god start ved at opfordre jeres juniorer til at deltage i stævnerne. Giv jeres juniorspillere et overblik over stævnerne i løbet af sæsonen og støt gerne ved at tage med ud til en eller flere af stævnerne sammen med jeres juniorer. Det vil være med til sikre fyldte stævner og en god tennisoplevelse for vore juniorspillere.

TILMELDING OG SPØRGSMÅL
Tilmelding til stævnerne sker på DGI´s hjemmeside.
http://www.dgi.dk/tennis/tennis/arrangementer

Der vil også blive annonceret for stævnerne på JTU's hjemmeside med links til tilmelding.
http://www.jtu.dk/Calendar.aspx

Spørgsmål om Jysk Junior TennisTour kan stilles til DGI konsulent Thomas Munk på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 5141 8866


Velkommen til SIF Assentoft Tennis og Farsø Tennisklub i Dansk Tennis Forbund / Jyllands Tennis Union.

Så er det tid for at byde yderligere 2 nye klubber velkommen til!

SIF Assentoft Tennis og Farsø Tennisklub er aktuelt blevet meldt ind i DTF/JTU. Vi siger velkommen til og håber, at begge klubber og deres medlemmer får god fornøjelse af alle tilbudene fra forbund og union.

SIF Assentoft Tennis har allerede været i dialog med JTU om en opvisningskamp mellem 2 af Jyllands bedste juniorpiger.

Farsø Tennisklub er meget positive overfor deltagelse i JTU´s holdturnering og forventer at have hold såvel indendørs som udendørs fremadrettet.

Begge klubber modtager naturligvis en velkomstgave fra DTF og forbundets sponsor - HEAD. Således nogle ketchere til brug for nogle af de nye medlemmer, som klubberne forsøger at rekruttere. God fornøjelse med ketcherne!

Endnu engang - velkommen til de 2 medlemmer i vores store "familie".


Er jeres klub klar over mulighederne ved indmeldelse i Dansk Tennis Forbund?
Ved I hvor mange tilbud, der er til jeres medlemmer, ledere, trænere?
Er I klar over at alle klubber modtager en velkomstgave?
Vidste I godt at det er meget billigt for mindre klubber, at være medlem af DTF/JTU?


Kontakt klubudviklingsansvarlig i DTF, Lars Elkjær, for at høre nærmere - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 21 31 31 00. 


Normalt hylder vi altid vinderne! Det gør vi også denne gang - dog blot en ekstra hyldest af vinderne af JTU Fair Play priserne ved JM Udendørs 2016.

I samarbejde med SPORTMASTER og HEAD blev der ved hvert eneste JM-stævne uddelt en Fair Play pris. Et stort tillykke til:

U10 - Simone Østergaard, ØBG Silkeborg
U12/U14 - Jakob Krusegaard, Sønderborg
U16/U18/Senior - Mads Tagesen, Skovbakken
Veteran - Michael Windinge, ALTS
Finalestævne - Frederik Sommer Houborg, Århus 1900

Endnu engang et stort tillykke til ovenstående gode og værdige modtagere af priserne!

Tak til SPORTMASTER og HEAD for deres støtte til arrangementet og flere af vores events henover sæsonen!

SPORTMASTER - se mere her:
http://sportmaster.dk/

HEAD - se mere her:
http://www.coolsport.dk/